Brændt gran tilbydes varmebehandlet efter den Japanske brændingsteknik "Shou Sagi Ban" eller det kortere navn "Yakisugi". Processen afskiller sig fra Thermotræ ved, at træet kun brændes ved 80-120 GR Celcius og dermed kun brænder de yderste 2-3 mm af træet. Men denne brænding er tilstrækkelig til at trække de skadelige sukkerstoffer ud af træet og imprægnere træet. Der findes 3 brændingsmetoder indenfor Japansk "Yakisugi", hvoraf de mest populære for tiden er "Gendai" (billede i midten) og "Pika-Pika" (billede til højre).
Der anvendes en gas flammebrænder, som i princip er den samme brændeteknik, som man anvender til at brænde asfalt fast på krydsfiner på taget af et hus.
Se video med brændingsprocessen her: https://youtu.be/uvhvR8KwWhw
"Suyaki": er den ældste teknik og træet skal aldrig vedligeholdes. Det tykke hydrofobiske sodlag beskytter træet mod UV lyset og gør, at træet bliver naturligt brændhæmmende.
"Gendai": er med en letbørstet overflade, som fjerner det tykke sodlag og erstatter dette med en silkeblank glat overflade.
"Pika-Pika": er med en wirebørstet overflade, som fjerner al sod og skaber en farvekontrast mellem det blødere vårved og årringenes mørkbrændte skorper. "Pika-Pika" er den mest populære af de 3 teknikker til husbyggeri i Europa. I Japan er "Gendai" den mest udbredte teknik. Man kan vælge af få "Pika-Pika" behandlet med en linolie, så farvekontrasten bevares. Eller med en pigmentholdig alkydbaseret lasur olie, som giver træet en mere ensfarvet mørk tone og beskytter træet mere mod UV lyset.
Brændeprocessen kender man helt tilbage fra Vikingetiden, hvor man behandlede træ til skibe og hus fundamenter på samme måde med ild og vand. Det færdige produkt er roligt og stabilt, da den brændte overflade (døde celler) vil lukke træet af mod fugtoptagelse. Og træet bliver helt uden brug af kemikalier modstandsdygtigt overfor råd og svamp, hvilket gør det til et absolut bæredygtigt produkt.
Brandimprægnering: Såfremt et projekt er underlagt særlige krav til en brandhæmmende imprægnering, så kan vi mod et pristillæg også tilbyde brændt gran med brandimprægnering iht. brandkategori Euro Class B-s1, d0 (EN13501-1).
Man kan vælge enten at lade brændt Gran stå helt uden behandling efter opsætning – i så fald vil træet patinere smukt lysegråt med tiden. Eller man kan vælge at brug en lasur olie med farvepigment, fx. en antikgrå eller en brun farve.
Vi vil anbefale behandling hvert 2-3 år med en alkydbaseret træolie fra Beckers eller Remmer med pigmenter, som beskytter træet særligt godt mod UV-lyset.
Standardlængder: 360 - 420 - 480 - 510 - 540 cm.